Du har en forældet browser

Opdater venligst din browser

Opdater browser
Læs mere om Fra hav til bord

Kvalitet

Royal Greenland anvender de højeste fødevarestandarder i alle grene af vores forretning.

Vores globale kvalitetsteam sørger for, at vores produkter lever op til de allerhøjeste kvalitetsstandarder. Vores primære fabrikker er alle certificeret i henhold til BRC eller IFS, og alle fabrikker har indført strenge HACCP-procedurer.

Kvalitetsstyring

Som en virksomhed, der leverer fiske- og skaldyrsprodukter af høj kvalitet, anvender vi de højeste standarder for fødevaresikkerhed i alle grene af vores forretning, lige fra fangst, forarbejdning, pakning og distribution til produktudvikling.

Koncernens kvalitetsafdeling og vores lokale kvalitetskontorer og laboratorier sætter de højeste standarder og arbejder i døgndrift for at sikre 100 % pålidelige kvalitetsprodukter. Vores teams indgår i et tæt samarbejde med myndigheder og kunder for at sikre, at vores produktionsanlæg til enhver tid lever op til statens standarder for fødevaresikkerhed.

Kvalitetsstyring

Formålet med Royal Greenlands kvalitetsstyringsprogram er at kunne styre kvaliteten både i forhold til sanseoplevelse (smag, duft, udseende og konsistens), fødevaresikkerhed og myndighedskrav.

Kvalitetsstyringssystemet overholder principperne for HACCP (Hazard Analysis Critical Control Points), hvilket er et egenkontrolprogram til identificering og vurdering af risici i fødevareproduktionen. Programmet tager højde for alle mulige risici i forhold til råvarerne og produktionen. Der etableres kontroller og overvågningsprogrammer på baggrund af dybdegående vurderinger og reguleringer. Hovedsagen er at være fuldstændig fortrolig med de råvarer, der anvendes, og definere overvågningen i henhold til disse. Effekten og indføringen af kvalitetsstyringsprogrammet kontrolleres ved regelmæssige og eksterne inspektioner. Royal Greenland samarbejder i denne forbindelse med flere internationale certificeringsorganer.

Ekstensive kurser i hygiejne og kvalitetsbevidsthed

Royal Greenlands kvalitetsprogram er forankret i produktionen, hvor vores højt kvalificerede og kvalitetsbevidste medarbejdere sørger for, at alt går efter planen. Vores kvalitetsafdeling instruerer i, overvåger og følger op på nye initiativer. På hvert anlæg er der ekstensive medarbejderkurser i hygiejne og kvalitetsbevidsthed for at sikre et højt sikkerheds- og kontrolniveau.

krav til vores leverandører

For at kunne levere de bedste fisk og skaldyr til vores forbrugere, er vores leverandører og samarbejdspartnere underlagt strenge krav.

Hos Royal Greenland stiller vi meget store krav til vores leverandører og eksterne samarbejdspartnere. Dette gør vi, fordi vi tager ansvar for hvert eneste produkt. Det betyder, at leverandører, som ønsker at samarbejde med Royal Greenland, skal være indstillet på omfattende kontrol.

Kontrol og risikovurdering af nye samarbejdspartnere

Vores hovedleverandører og eksterne samarbejdspartnere udvælges på baggrund af en risikovurdering. Højt kvalificerede auditører udfører kontrollen i henhold til Royal Greenlands strenge krav. Vi mener, at dette er den bedste metode til at sikre maksimal fødevaresikkerhed for vores produkter.

Inden kontrollen sender Royal Greenland altid et detaljeret skema, som skal udfyldes af den potentielle eksterne leverandør. Det udfyldte skema skal derefter altid godkendes af Royal Greenlands kvalitetsafdeling. Skemaet arkiveres og anvendes efterfølgende som dokumentation samt til vores kontrolbesøg hos leverandøren.

Download det påkrævede vurderingsskema eller download vores adfærdskodeks for leverandører.

Kontrolbesøg

For at sikre at vores leverandører hele tiden lever op til de høje standarder, overvåges de regelmæssigt. Deres produkter overvåges og kontrolleres på det lokale produktionsanlæg i henhold til leverandørens HACCP-plan. Leverandøren er forpligtet til at rapportere eventuelle afvigelser til Royal Greenland. I tilfælde af afvigelser foretages en ny vurdering for at kunne træffe beslutning om næste skridt.

Certificering

I dag er certificering en absolut nødvendighed, både blandt NGO'er og kunder, som en integreret del af vores daglige drift. Hos Royal Greenland bestræber vi os på at gøre vores produktion så bæredygtig og sikker som muligt, idet vi lever op til de strenge krav, der er til fiske- og skaldyrsindustrien i dag. Som en konsekvens heraf har vi fået tildelt en række certificeringer.

Kontrol af leverandører

Kontrol af leverandører har været en regelmæssig del af detailhandlen og procedurerne i mange år med kvalitetsafdelinger hos de enkelte detailhandlere og grossister, som foretog disse kontroller. Men de stadigt stigende krav fra forbrugerne, nye forpligtelser for detailhandlere og grossister, strengere krav fra myndighederne samt globaliseringen af produktleveringen har gjort denne opgave næsten umulig. Detailhandlerne har derfor udviklet deres egne ensartede standarder for kvalitetssikring og fødevaresikkerhed. Dette har resulteret i følgende standarder: British Retail Consortium (BRC) samt International Featured Standards (IFS).

Leverandører og virksomheder, der anmoder om certificering i henhold til IFS- og BRC-standarderne, vurderes af et uafhængigt certificeringsorgan. På denne måde forbliver alle de involverede parter uafhængige af hinanden. Certificeringsorganet bidrager til at sikre programmets troværdighed, og detailhandlerne kan have tillid til, at programmet er konsekvent. Det er juridisk set ikke nødvendigt at være certificeret, men niveauet for kvalitetssikring defineres af standardens omfang.

Hos Royal Greenland sikrer vi kvaliteten af vores produkter via vores egne kanaler og ved at samarbejde med myndighederne. Vi har også opnået certificeringer for mange af vores produkter på forskellige produktionssteder. Hos Royal Greenland arbejder vi hele tiden på at opnå flere certificeringer.

The Marine Stewardship Council (MSC)

MSC er en global ordning for certificeret bæredygtigt fiskeri. MSC og deres partnere arbejder for at fremme bæredygtige principper for kommercielt fiskeri gennem samarbejde og kommunikation med samtlige led i værdikæden fra fisker til forbruger. Det blå MSC-logo er let at kende for forbrugeren og betyder, at et produkt er certificeret bæredygtigt, og at det kan spores helt tilbage til dets oprindelse. 

MSC's historie

MSC's historie

Marine Stewardship Council blev oprettet af Unilever og Verdensnaturfonden i 1997. MSC blev gjort uafhængig af begge organisationer i 1999.
Læs mere om MSC og deres arbejde her

MSC-miljøstandarderne for bæredygtigt fiskeri er baseret på FAO Conduct for Responsible Fisheries (adfærdskodeks for ansvarligt fiskeri). Standarden revideres og overvåges løbende af en uafhængig gruppe af fiskerieksperter fra hele verden. MSC-standarden er baseret på tre principper: bæredygtigt fiskeri, minimering af miljøbelastningen samt effektiv kontrol.

For at det enkelte fiskeri kan opnå retten til at anvende det blå MSC-logo på sine produkter, bliver det nøje evalueret og fulgt over en lang periode. Her foretages en række undersøgelser for at se, om fiskeriet forvaltes på bæredygtig vis. For at opnå en MSC-certificering skal fiskeriet opfylde flere standarder inden for både bæredygtighed og sporbarhed.

Kun for vildtfanget fisk

Kun for vildtfanget fisk

MSC-logoet og -certificeringen gælder kun for vildfangst. Der findes en lignende ordning, ASC, for ansvarligt opdrættede fisk og skaldyr.

Når MSC-certificeringen først er opnået, er den gyldig i fem år. I denne periode inspiceres fiskeriet løbende, mindst en gang om året, så det sikres, at det fortsat lever op til MSC-standarderne. MSC-logoet opfordrer forbrugerne til at vælge produkter og virksomheder, der støtter bæredygtigt fiskeri. 

Se også

Læs mere om I køkkenet
...